Det lille barns søvn

Søvn er utrolig vigtig for vores trivsel. Derfor påvirker det også forældre til små børn meget, når de igennem en længere periode oplever forstyrret nattesøvn. 

Men selvom nogle børn sover godt fra en tidlig alder, så gør de fleste faktisk ikke.

Det er helt normalt for forældre til børn i alderen 0-3 år, at opleve en eller flere svære perioder med forstyrret søvn. Især sygdom, institutionsstart og i perioder hvor barnet udvikler sig, er det almindeligt, at barnets søvn bliver påvirket og forstyrret.

Det kan være, dit barn ikke vil sove om natten. Det kan også være, du synes, det er svært at finde en måde at putte dit barn på, som fungerer for både barnet og dig. Måske er det en udfordring for dig, at du bliver nødt til at gå med barnevognen for at få dit barn til at falde i søvn. 

Her på siden kan du blive klogere på børns søvn. Du kan blandt andet læse om:

  • Barnets søvnstadier.
  • Det gode putteritual.
  • Hvad du kan forvente dig af dit barns søvn.

Børns søvnbehov

Søvn er universelt for et godt barneliv. Vi sover en tredjedel af vores liv. Mængden og kvaliteten af denne søvn er afgørende for, hvorledes vi fungerer og oplever de andre to tredjedele af livet.

Behovet for søvn er individuelt og varierer med alderen. Alle børn har brug for søvn svarende til angivelserne. Nattesøvnen er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling.

Børn under 6 måneder har brug for sammenhængende søvnperioder fordelt over døgnets 24 timer - afbrudt af mad og stimulation. Fra 2 til 6 måneder begynder der at kunne ses en mere genkendelig døgnrytme.

Fra 6-12 måneder sover barnet cirka 3 lure i løbet af dagen, som langsomt bliver til 2 lure. Fra 6 måneder anbefales det at stoppe med bryst/flaske om natten, idet barnet skal lære at sove igennem uden hjælp.

Alder Søvnbehov pr. døgn  
1-4 uger 15-18 timer  
1-6 mdr. 14-15 timer  
6-12 mdr. 14-15 timer  
1-3 år 12-14 timer  
3-6 år 10-12 timer  
7-12 år 9-11 timer  
13-18 år 8-10 timer  

 

Søvnfaser

Både børn og voksne sover i forskellige faser.

Indsovnings-fasen: Vi døser i 5-15 minutter. Derefter deles resten af natten ind i tre typer søvn, der gentages i en cyklus.

1. Overfladisk søvn – barnet kan let vækkes af høje lyde
2. Den dybe søvn – her udskilles væksthormon og antistoffer. Barnet har brug for perioder med dyb søvn for blandt andet at vokse.
3. Drømmesøvn – her ophører alt muskelaktivitet. Kun øjnene bevæger sig.

Hvad sker der med dig, når du får god søvn

  • Søvn er et serviceeftersyn, hvor kroppen får lov at hvile og genopbygges.
  • Hjernen rydder op, og informationer lejres i hukommelsen.
  • Du bliver i bedre humør.
  • Hjernen udskiller mere væksthormon, så du vokser.
  • Immunsystemet stimuleres, så du bedre kan bekæmpe infektion.
  • Der sker større omsætning af sukker og fedt, så overskydende energi omsættes.
  • Dit blodtryk og appetit reguleres.
  • Der udskilles mindre stresshormon.
  • Søvnhormonet Melatonin produceres i hjernen og i øjnene. Det fremkalder søvnighed og styrer vores indre ur.

Sådan hjælper du dit barn til bedre søvn

Helt overordnet er det vigtigt, at I som forældre: 

  • Er enige om rammer og rutiner vedrørende putning.
  • At I skaber ro og laver jeres eget putteritual, som barnet finder tryghed i.
  • At I holder fast på en kærlig og tydelig måde.

Derudover skal I være opmærksom på følgende fem emner, der har stor indflydelse på dit barns søvn: 

Hjælp barnet med at komme ned i tempo om aftenen. Undgå høj stimulation af hjerneaktiviteter gennem sanser:

  • Lav stille aktiviteter sammen med barnet ca. 1 time før sengetid. I kan for eksempel læse en bog sammen, tegne, spille et spil og lege rolige lege.
  • Undgå TV og skærme. Det blå lys stimulerer hjernen kraftigt.
  • Undgå vilde lege og højt aktivitetsniveau. Det sætter barnets system i højt beredskab.

Mange familier kender til usikkerheden om, hvorvidt barnet er sulten eller tørstig efter sengetid.

Derfor er det en god ide at sikre, at barnet har spist og drukket inden sengetid.

Hvis barnet ikke har spist ret meget til aftensmad, kan det være en god ide, at barnet bliver tilbudt et mættende måltid inden sengetid. Det kan være en portion havregryn, fuldkornsbrød eller frugt.

Så har I som forældre ro til at være tydelige i, at nu er det sengetid.

Børn er forskellige og viser træthedstegn på forskellig vis. I som forældre kender barnet bedst og har derfor muligheden for at gribe ind, når det viser tegn på træthed.

Børn nyder godt af forudsigelighed. Derfor er rutiner gode for børn. Børn bliver trygge, når ritualer bliver genkendelige, og derfor er et ensartet putteritual en god ide.

Det kan være, I læser en bog hver aften. Det kan også være en godnatsang.

Er dit barn ikke stort nok til at få glæde af det endnu, kan ritualet bestå i, at barnet bliver puttet det samme sted. Det kan også være, barnet har en bestemt bamse eller nusseklud, som det får, når det er sengetid. 

Forældre kan blive usikre, hvis barnet ikke vil sove eller vågner om natten.

Her er det vigtigt at huske på, at søvnen er et forældreansvar, selv hvis batterierne er ved at være flade efter en lang dag.

Derfor skal I som forældre udvise tydelighed, ro og tryghed. Det er den bedste måde at skabe de rette rammer for en god søvn for dit barn. 

Vær tålmodig og stå fast. Det kan sagtens tage tid, fra I ændrer vaner, til barnet begynder at sove bedre.

 

OBS: Oplever du udfordringer med dit barns søvn, så kan du altid tale med dit barns dagtilbud eller sundhedsplejerske.

Middagslur

En lur midt på dagen har stor betydning for barnets humør, lyst til at møde verden og udvikle sig. Dagslure kan reparere nattesøvnen, men ikke omvendt.

1-årige børn sover gerne to lure i løbet af dagen.

Fra 1½ år bliver behovet for dagssøvnen mindre, og barnet kan nøjes med en lur om dagen. En af barnets lurer skal helst vare 1½ til 2 timer. På den måde får barnet mulighed for at gennemgå sin søvncyklus en til to gange afhængig af alder.

Længden af middagsluren er individuel, og den hænger sammen med barnets trivsel.

Hvis barnets ikke trives med sin rytme, eller hvis dagligdagen ikke fungerer, kan det blive nødvendigt at vække barnet fra sin middagslur for at hjælpe barnet. Det kan hjælpe at flytte rytmen 15 min ad gangen.

Udfordringer med søvnen

Døgnrytme og alder er vigtig for vurderingen af eventuelle udfordringer med søvnen hos barnet.

Det er også vigtigt at undersøge historien bag barnets søvnudfordringer. Årsagerne bag søvnudfordringerne kan inddeles i tre hovedgrupper.

Når søvnudfordringen er identificeret, er det en god ide at se på barnets alder og rytme, før I kan finde den rette løsning. Gerne i samarbejde med barnets dagtilbud eller Sundhedsplejerske.

En søvnassociation betyder, at barnet bliver afhængig af bestemte ritualer, handlinger og genstande i forbindelse med putningen. 

Det er ikke altid et problem. Der findes nemlig både gode og mindre gode associationer. 

  • De gode kan være: Kærtegn, putteklud, bamse og beroligende ord. 
  • De mindre gode kan være: Bryst eller flaske, sut mm. 

Søvnrytmeforstyrrelser er, når barnet vågner meget tidligt eller ikke er til at få i seng.

Det kan være, at barnet sover for meget om dagen og for lidt om natten. Det kan også være, barnet har en for lang nattesøvn og næsten ingen dagssøvn.

Søvnafbrydelser er, når barnet har afbrudt nattesøvn, som skyldes udefrakommende ting. Det kan for eksempel være mareridt, sygdom, smerter mm.

Ring til os

Kontakt Børneliv Thy

Vores hold af sundhedsplejersker, familie-konsulenter, socialrådgivere og hjemmepædagoger sidder klar til at hjælpe dig på:

Telefon 99 17 20 70
Mail: bornelivthy@thisted.dk

Mandag kl. 8-10 
Tirsdag kl. 8-12 
Onsdag kl. 8-10 
Torsdag kl. 15-17

Du kan også møde op på vores kontor i Thy Hallen:

Mandag kl. 11-12
Tirsdag kl. 12-13
Torsdag kl. 15-17

FORTÆLLINGER