Skilsmisse med børn

Selvom omkring 50 procent af alle par skilles, er det ikke bare et bump på vejen. For mange børn er det en traumatisk oplevelse i deres liv.

Det er en kæmpe livsomvæltning, der for mange, både børn og voksne, er forbundet med krise, tab, sorg, konflikter, skænderier, tavshed, dårlig stemning, stress, og beslutninger der må tages i hast. Livet skal til at leves på en ny måde.

Forældrenes omsorgskompetencer er ofte reduceret i den første tid optil, under og efter en skilsmisse, samtidig med at det er her, børnene har brug for ekstra omsorg. Det er derfor vigtigt, at du som forælder, er opmærksom på, at det er en meget stor livsomvæltning for dit barn, når forældrene bliver skilt - også selv om det er ”almindeligt” i dag.

Vær opmærksom på, at barnet har brug for ekstra omsorg og opmærksomhed og fortæl derfor i barnets dagtilbud/skole, at i står i en skilsmisse, og hvordan det i praksis kommer til at udmønte sig. På den måde kan de omsorgspersoner, der er omkring barnet i hverdagen, bedre spørge relevant ind til barnet og det, det gennemgår.

Har du brug for en snak i forhold til den skilsmisse, du står i, er du velkommen til at kontakte Børneliv Thy på 9917 2070 eller daginstitutionens/skolens konsulterende socialrådgiver.

Det overordnede mål er, at barnet får:

En god relation til begge forældre.

En hverdag, der ikke stresser.

Gode råd

Det er vigtigt at være opmærksom på, at man som forældre ofte er i asynkrone processer, prøv derfor at sætte dig i din ekspartners sted, prøv at være overbærende og forstående.

De, der går:

Personerne i forholdet, der beslutter at gå, har måske været i den proces i to til tre år. De har ”forsøgt alt”, er følelsesmæssig afkoblet, føler måske lettelse, skyld eller vrede. Det kan også være, de er nyforelsket.

De, der bliver forladt:

Personerne i forholdet, der bliver forladt, er måske ikke klar over alvoren. De ønsker ikke skilsmissen, ønsker at prøve at bevare forholdet, er i chok, er i sorg – føler evt. vrede, afmagt og bitterhed.       

Det kan være svært at være der for barnet, på den måde, man gerne vil, når man selv er i krise.

Barnet kan altid tåle at høre sandheden, for det er den, de lever i.

Snak med barnet i små, korte sætninger og undlad at give en lang forklaring. Bryd samtalen lidt op og kom med få sætninger ad gangen, så det, barnet hører, kan nå at bundfælde sig. Det giver ofte anledning til yderligere spørgsmål fra barnet. Man kan som forælder for eksempel sige noget i retning af:

  • Mor og far har besluttet, at vi ikke længere skal bo sammen. Vi synes, vi skændes for meget og tænker derfor, det er bedst at bo hver for sig. Pause.
  • Det er ikke din skyld. Det er aldrig børnenes skyld. Det er altid os forældre, der har skylden. Pause.
  • Du og jeg bliver boende her, og far flytter i et andet hus, hvor du skal besøge ham. Pause.
  • Jeg kan godt forstå, hvis du bliver rigtig ked af det og måske også sur over, at mor og far har besluttet det her. Det forstår vi godt, og det er helt i orden. Vi synes også, det er svært. Pause.
  • Vi vil begge to altid være omkring dig og passe på dig, men nu på skift. Pause.

Ovenstående er eksempler på, hvordan det kunne siges. Essensen er at give barnet tilstrækkelig og passende information om, hvad der skal ske. Hvorfor de voksne måske er kede af det og opfører sig anderledes end de plejer.

Barnet skal vide, at dets reaktion er helt i orden, og at de voksne stadig vil være der for barnet og passe på det.

Man er som forældre altid velkommen til at kontakte Børneliv Thy eller den konsulterende socialrådgiver, der er tilknyttet dagtilbuddet, hvis man har brug for yderligere sparring omkring, hvordan man kan gribe samtalen med barnet an.

 

Børn har konfliktantenner og kan mærke direkte konflikter, ”kold luft”, kritik af den anden forælder osv.

En form kunne være at tale til og kommunikere med den anden forældre, som man ville gøre, hvis det var en kollega. I har ikke længere et ægteskab, der skal fungere, men I har et forældreskab, der skal fungere.

Ligesom to kollegaer vil tale pænt og ordentligt sammen og informere hinanden gensidigt om de ting, der er vigtige i forhold til arbejdet – på sammen måde kan I vælge at gribe det an som forældre. Se den anden som en kollega og tal ordentligt og konstruktivt til den anden og informer om det, der er vigtig viden i forhold til barnet.

De forældre, der evner at samarbejde som to kollegaer, har fokuseret på at være forældre. De har bilagt konflikter. De kan lægge andre følelser til side, når der skal samarbejdes. De respekterer hinanden som forældre.

Det er således vigtigt at have fokus på det fortsatte forældreskab. Her er ikke plads til konflikter fra ægteskabet. Med skilsmissen ophørte retten til fortrolighed og indblanding i hinandens liv.

Træn jer i at acceptere forskellighed og forskellige sandheder.

Man kan ikke lave om på den anden forælder, men man kan bestemme sig for, at man i hvert fald selv vil prøve at samarbejde som var det med en kollega. Måske smitter det af på den anden.

Når der stort set ikke er nogen dialog. Når der er et klima af iskold tavshed. Når Kommunikationen foregår gennem barnet, og der ingen tillid er til hinanden. Hvad mon det så gør ved barnet?

En del børn ender i denne situation med at miste kontakt til den ene forælder.

Det giver sig selv, at begge forældre bør gøre deres yderste for, at skilsmissen ikke har det udfald - for barnets skyld. Selvom det kan være svært at skulle se bort fra sine egne følelser.

Sådan kan dit barn reagere på skilsmissekonflikter

Børn er meget forskellige, og de har også meget forskellige måder at tackle forældrenes skilsmisse på. Nedenfor kan du læse om de forskellige strategier, børnene kan vælge at anvende - og hvad det forsøger at vise jer. 

Kendetegn

Barnet bliver tavs og lukker sig inde i sig selv. Barnet fortæller ikke, hvordan det har det.

Det barnet viser jer

  • Barnet forsøger at forsvinde fra det ubehagelige
  • Barnet forsøger at undgå at gøre forældrene kede af det, bekymrede eller vrede.

 

Kendetegn:

Barnet taler mere om forældrenes behov end sine egne. Barnet forsøger at dele sol og vind lige. Barnet undviger temaer, der kan skabe konflikt.

Det barnet viser jer:

  • Barnet forsøger at sikre, at forholdet mellem forældrene ikke bliver værre.
  • Barnet forsøger at sikre, at ingen bliver kede af det, bekymrede eller vrede.

 

Kendetegn

Barnet arbejder på at skabe forståelse mellem forældrene. Barnet påtager sig ansvaret for at dæmpe konflikter.

Det barnet viser jer

  • Barnet forsøger at sikre den gode stemning.
  • Barnet forsøger at løse det, der er svært, når forældrene ikke kan.

Kendetegn

Barnet reagerer ofte udad med vrede eller frustration. Barnet havner ofte i konflikter. Barnet får ofte negativ opmærksomhed.

Det barnet viser jer

  • Barnet forsøger at få afløb for svære følelser.
  • Barnet forsøger at signalere, at noget er svært.
  • Barnet forsøger at aflede forældrene fra deres konflikter.

Kendetegn

Barnet giver udtryk for, at han/hun ikke vil blandes ind i forældrenes konflikter. Barnet tager tydeligt afstand til forældrene. Barnet udtrykker, de er ligeglade.

Det barnet viser jer

  • Barnet forsøger at beskytte sig selv mod det, der er svært i forhold til forældrene.
  • Barnet forsøger at udtrykke sin skuffelse eller utilfredshed overfor forældrenes adfærd.

Kendetegn

Barnet allierer sig med den ene forælder og tager afstand fra den anden forælder. Barnet vælger at tro på den ene forælders forklaringer.

 

Det barnet viser jer

  • Barnet forsøger at overleve, når konflikten mellem forældrene er blevet for stor.
  • Barnet forsøger at sikre sig kærlighed fra én forælder, når det føles for utrygt at holde af begge.

Sådan kan du støtte barnet følelsesmæssigt

Det er forskelligt, om dit barn selv kan finde ud af at sætte ord på, hvad der er svært, eller om det i stedet kun kommer til udtryk gennem barnets reaktioner.

Når du ser på barnets reaktioner:

  • Gæt på barnets oplevelse og følelse. 
  • Tjek om du har gættet rigtigt og husk, at barnet ved bedst.
  • Udforsk følelsen på en omsorgsfuld måde.
  • Vær i følelsen sammen med barnet og vis omsorg og accept.

Når barnet selv sætter ord på:

  • Hjælp barnet med at sætte ord på følelserne.
  • Udforsk følelsen på en omsorgsfuld måde.
  • Vær i følelsen sammen med barnet og vis omsorg og accept.

Vidste du at....

Børn, hvis forældre er i en langvarig konflikt, trives dårligere end andre børn. De udvikler oftere depression, angst, social isolation, aggression og adfærdsproblemer.

Forældre, som krænker og sårer hinanden, fordi de i deres egen indbildning slås for børnenes tarv, ødelægger deres børns tarv, trivsel og udvikling.

Når forældrene sårer hinanden, så tilføjer de deres barn smerte. De skader ikke bare deres barn, men også deres eget forhold til barnet. 

Vejen mod bedre kommunikation

Det er vigtigt at snakke om tingene i "fredstid". 

Bliv på din egen banehalvdel, når I taler om et emne. 

Vær nysgerrig på, hvad der mon foregår/er på spil for den anden part. 

Træn din tale-lytte-teknik. Hvis du starter dit svar med at gentage, hvad den anden lige har sagt, lytter du automatisk aktivt - i stedet for at forberede et verbalt modangreb. 

Find ro i, at I ikke altid finder en løsning med det samme, men at I er på vej i den rigtige retning.

Pas på, at selvoptagethed ikke bliver forklædt som omsorg.

Hvad gør vi med samvær?

Aftaler om samvær kan være svære at nå til enighed om.

Der er rigtig mange følelser i spil, og du har måske ikke tidligere oplevet at skulle være væk fra dine børn i længere tid ad gangen.

Den ordning, I ender med, skal føles rigtig for jer. Det kræver ofte kompromisser at nå til enighed. Gør hvad I kan for at finde en ordning, begge parter er enige om - for barnets skyld.

Vores udgangspunkt i forhold til vejledning omkring samvær er, at trygheden for barnet kommer fra samarbejdet - ikke den valgte ordning.

Børn er selvfølgelig meget forskellige og kan have forskellige behov i forhold til samvær. Derudover er der selvfølgelig nogle hensyn til barnets alder. De helt små børn kan have behov, der ændrer sig med alderen. 

Men udgangspunktet er, at det vigtigste for barnets trivsel er forældrenes samarbejde omkring samvær. 

De skal opleve en stabil hverdag, hvor de ved, hvad der skal ske de forskellige dage. Derudover er det en god ting for barnet, hvis forældrenes samarbejde er så godt, at der også er en fleksibilitet i samværsordningen.

Når mor eller far finder en ny partner

  • Overvej om det er nødvendigt at flytte sammen lige med det samme. Ofte går det for stærkt for barnet. Pludselig skal de dele deres forælder med en fremmed - og måske fremmede børn. Det svarer lidt til, hvis ens partner pludselig kom hjem med en tredje voksen og blot fortalte, at nu skulle denne også bo hos os og dele seng, værelse, badeværelse osv.
  • Skab - specielt i starten - mange stunder, hvor du er alene med dit barn uden tilstedeværelse af den nye partner og dennes børn. Mange børn oplever, at den nye partner stjæler deres forælder lidt.
  • Nogle børn oplever, at deres forælder finder samme med en hvis barn, barnet for eksempel går i børnehave/skole med. Det kan være meget intimiderende for barnet. Pludselig oplever barnet måske, at et andet barn fra børnehaven/skolen er mere sammen med deres far/mor, end de selv er. Måske har dette barm endda overtaget ens værelse.
  • Giv derfor dit barn en masse tid til at vænne sig til barnets nye virkelighed, og gør overgangen så nænsom som mulig. 

 

Ring til os

Kontakt Børneliv Thy

Vores hold af sundhedsplejersker, familie-konsulenter, socialrådgivere og hjemmepædagoger sidder klar til at hjælpe dig på:

Telefon 99 17 20 70
Mail: bornelivthy@thisted.dk

Mandag kl. 8-10 
Tirsdag kl. 8-12 
Onsdag kl. 8-10 
Torsdag kl. 15-17

Du kan også møde op på vores kontor i Thy Hallen:

Mandag kl. 11-12
Tirsdag kl. 12-13
Torsdag kl. 15-17

FORTÆLLINGER