Thy står på den høje bakketop og kan se meget langt, men han kan ikke se Rudolf.
Jeg må hellere fortsætte, tænker Thy.
Han snubler over en gren og begynder at trille ned ad bakken.
Han triller og triller og triller. Neden for bakken står der nogen og ser på ham.
”Hej”, siger Thy og rejser sig. ”I er nogle sjove nisser.”
De griner, for de er ikke nisser, de er børn.
”Sjovt”, siger en af børnene og peger på bakken. ”Det vil jeg også.”
Så kravler han op ad bakken og triller ned.
Snart kravler alle børnene sammen med Thy op ad bakken og triller ned. Og kravler op ad bakken og triller ned. Og kravler op ad bakken og triller ned.
”Mig hedder Liv, Hvad hedder du?", spørger den ene af børnene.
”Jeg hedder Thy.” Det er så sjovt at lege med børnene, at Thy glemmer, at han er ude at lede efter Rudolf.
”Så børn, vi skal videre nu”, er der en, der siger.
”Det er Marie. Min dagpleje.”, siger Liv.
”Flot kane”, siger Thy. Han har aldrig set en med hjul.
Børnene griner igen, for det er jo en barnevogn.
”Kom, så går vi hjem”, siger Marie.
Thy og børnene følger efter hende.