Thy følger rensdyrsporene igennem skoven. Hov. Hvad er nu det? Der er så mange spor i sneen, at han ikke kan se, hvilke han skal gå efter.
Det er nisser, der har lavet alle de nye spor.
Thy stopper op og ser på dem.
”Hej”, siger Thy. ”Hvad er det, I laver?”
”Vi er hinkenisser, vi hinker”, svarer den største nisse.
Hinkenisser? Dem har Thy aldrig hørt om.
”I ødelægger mine spor”, siger Thy.
”Nej, det gør vi ikke. Der er ingen spor her efter dig.”
Nisserne hinker rundt, så Thy er ved at blive helt rundtosset af at se på dem.
”I ødelægger de spor, jeg følger. Jeg leder efter en, der har lavet de spor”, siger Thy.
Han forstår ikke, hvordan de kan hoppe på et ben.
”Jorden er giftig, man må kun hinke her”, synger nisserne.
”Jeg kan ikke hinke,” svarer Thy.
”Det var synd, så må du vende om.”
”Kan I lære mig, hvordan man gør?” spørger Thy.
”Ja da.” Den ene nisse kommer helt hen til Thy. ”Følg mig. Først må du trampe, kan du det?”
Det kan Thy, og snart tramper de rundt i skoven.
”Flot, kan du også hoppe?” Hinkenissen hopper rundt om Thy.
”Hvis det er svært, kan du starte med at hoppe ned fra noget. Sådan her.” Nissen hopper ned fra en træstub.
Thy har lige hoppet rundt med Livs geder, så det kan han godt finde ud af.
”Nu skal du hoppe på et ben.” Hinkenisserne hinker rundt om Thy.
Thy prøver igen og igen og igen, og lige pludseligt hinker Thy rundt på et ben.
”Se nu der, du kan også blive en hinkenisse.” Hinkenissen stopper op og peger ned i sneen.
”Der er sporerne.”
Thy bliver glad. Han har lært at hinke, og nu kan han lede videre efter Rudolf.
”Tak for hjælpen,” siger Thy og vinker farvel til nisserne.